Fem trin til det perfekt organiserede lastrum!
I denne beskrivelse viser vi dig, hvordan du med kun fem trin kan opnå det perfekt organiserede lastrum og spare lang tids søgen efter det rigtige værktøj og undgå nedetider på grund af værktøj, der er blevet beskadiget som følge af uhensigtsmæssig opbevaring.
Hemmeligheden bag en perfekt organiseret arbejdsplads – det være sig på kontoret, i produktionen eller netop i varevognen – gemmer sig bag en simpel metode, som blev grundlagt i Japan allerede i starten af det 20. århundrede. Firmaet Toyota, som i 1930'erne måtte kæmpe dels med råstofmangel, dels med USA's isolationspolitik i bilindustrien, udviklede et koncept, på grundlag af hvilket spild af enhver art skulle undgås, lige som virksomhedsprocesser og -forløb skulle optimeres. Heraf opstod 5S-metoden, der i dag er fast etableret i moderne industrivirksomheder, og som har fastsat helt klart definerede foranstaltninger til at implementere denne arbejdsmåde.
5S sigter mod at holde ens egen arbejdsplads – i dette tilfælde varevognens lastrum – så ordentligt og rent, at der altid og til enhver tid kan arbejdes med maksimal produktivitet!
Således understøtter metoden, der stammer fra Japan, håndværkere og serviceteknikere aktivt i at indrette det daglige arbejdsmiljø i det rullende værksted overskueligt, velstruktureret, rent og også sikkert.
En implementering af disse fem foranstaltninger gør en ende på kaos og gør det mobile værksted til den perfekt organiserede arbejdsplads. Dermed er du i din professionelle hverdag ikke alene væsentligt mere produktiv, men dine kunder vil også blive absolut begejstrede for din positive stil!
Sortér, og skaf dig af med genstande, du ikke har brug for!
Er du ofte ved at gå op i en spids af at lede længe efter tingene i din bil? Sådan behøver det ikke at være! Få orden i kaos, og brug hellere din værdifulde arbejdstid der, hvor der virkelig er brug for den – nemlig hos kunden!
Ved en gennemtænkt SYSTEMATISERING, som 5S foreskriver den, skal du allerførst gøre dig nogle helt konkrete tanker om placeringen af de stykker værktøj, du bruger dagligt. Kodeordet er "korte veje"!
Lad os være ærlige: Derhjemme føler man sig bedst tilpas, når alt er ryddeligt, ordentligt og rent. For hvem bryder sig i virkeligheden om at leve i snavs og uorden?
Det forholder sig jo med varevognens lastrum på samme måde som med hjemmet. Bortset fra at der i løbet af en arbejdsuge samler sig langt mere snavs her end inden for hjemmets fire vægge. Jo længere tid rengøringen udskydes, desto mere tidskrævende og besværlig bliver den i sidste ende.
En ekstra fordel: Ved regelmæssig rengøring og oprydning af arbejdspladsen kan du rettidigt konstatere og registrere værktøj eller arbejdsmaterialer, der mangler eller er beskadiget.
Et lille tip: Tag et billede af lastrummet, som du ønsker, det skal være. Hæng dette foto op i værkstedet, hvor det er synligt for alle medarbejdere. Fastsæt et bestemt tidspunkt i slutningen af måneden, hvor der skal ryddes op og gøres rent i bilen. Til sidst skal lastrummet altid se ud som på fotoet. Så har også dine medarbejdere et billede af, i hvilken tilstand bilen igen bør befinde sig ved udgangen af måneden.
Skab standarder i varevognens lastrum!
Det grundlæggende har du klaret med de tre første S'er, så nu handler det om at bibeholde denne tilvejebragte orden i det rullende værksted permanent gennem STANDARDISERING. Gør alment gældende regler og positive forbedringer på arbejdspladsen synlige! Alle kolleger kender disse standarder og holder sig til dem.
To eksempler på, hvordan du synliggør nye standarder i bilen:
At sætte standarder er en aktiv støtte for alle medarbejdere til at holde bilen ren, sorteret og hensigtsmæssigt ordnet. Dine medarbejdere skal kunne forstå vigtigheden af et perfekt organiseret lastrum og opleve en positiv effekt for deres daglige arbejdshverdag. Gør det også klart, at afvigelser vil blive bemærket omgående.
Har du integreret de fire første S'er fast i din professionelle hverdag? Perfekt, for kun gennem den konsekvente anvendelse af de ovenstående punkter er lastrummet i dit mobile værksted optimalt organiseret. For at opnå det skal alle medarbejdere acceptere de nye regler og konstant/vedholdende efterleve og implementere dem. Fordelene ved 5S-metoden vil meget hurtigt få en positiv effekt på den samlede arbejdshverdag.
For at den skabte, bedst mulige orden ikke alene opretholdes, men også fortsat optimeres, kræver det imidlertid et vist omfang af SELVDISCIPLIN. Som følge af de konstant skiftende krav i den professionelle hverdag skal de fastlagte standarder kontinuerligt tages op til revision og forbedres. Forlang gerne af dine kolleger, at de kommer med regelmæssig feedback og giver ideer og forslag til forbedring.
Har du yderligere tip eller kommentarer til perfekt organisering i erhvervskøretøjet? Så lad os venligst kommentere dette. :-)